Ideer til projekt

Sjæl-legeme-problematikken

Hvordan kan jeg forholde mig filosofisk til skizofreni?

Parafrasering over titlen til Nagel's "What is it like to be a bat?":

What is it like to be schizophrenic? Skizofreniens qualia.
Bevidstheds- og kropsforståelser inden for psykiatrien -
belyst gennem en fænomenologisk tilgang til skizofreni.

 

Noget af det afgørende i Nagel's artikel er, at uanset hvor megen viden vi kan få om flagermus - så kan vi aldrig få at vide, hvordan det opleves for en flagermus at være en flagermus (Nagel, 1974). Han belyser herigennem problemet med det fremmedpsykiske. Objektiv videnskab - with a view from nowhere - kan aldrig fortælle os, hvad en subjektiv oplevelse er. Som mennesker har vi adgang til et menneske-point-of-view. Men dybest set er der kun én livsverden, vi forstår, nemlig vores egen. Man kan dog hævde, at vores bevidstheder minder om hinanden, og at forståelse af andres livsverdener derfor er mulig, i alt fald til en vis grad. Men gør det samme sig gældende i forhold til skizofreni? Er der noget kvalitativt anderledes ved den skizofrene bevidsthed? Min påstand er her, at der er noget det er, at være skizofren, som adskiller sig kvalitativt fra den almindelige bevidsthed. Ud over at skulle forholde sig til det fremmedpsykiske, står vi her over for problemet med at forstå, hvordan den skizofrene bevidsthed tager sig ud. Og hvordan det opleves at være skizofren. Almindeligvis opfatter man det, der foregår i éns egen psyke fra et 1. persons-perspektiv. Men ved skizofreni er ét af kendetegnene, at det opleves, som om en anden person styrer ens tanker eller dele af ens tanker. En patient sammenfattede således sin lidelse ved at sige, at hans liv i førsteperson var gået tabt og erstattet med et tredjepersonsperspektiv (Parnas, 2003). I denne forbindelse er det dog vigtigt at påpege, at det kræver et 1. personsperspektiv overhovedet at kunne identificere noget i ens bevidsthed som værende udefrakommende. Fornemmelsen af at være et subjekt, et jeg, er altså ikke fundstændig tabt. Der er stadig en form for "mig-hed" i bevidstheden, selvom denne er forstyrret. Dette træk ved skizofreni bliver anskueliggjort inden for den fænomenologiske psykiatri, idet man taler om, at et centralt træk ved skizofreni er en forstyrrelse af ipseiteten: "Ipseity refers to the experiential sense of being a vital and self-coinciding subject of experience or first person perspective on the world (ipse is Latin for "self" or "itself")" (Sass og Parnas, 2003). Det vil sige, at den erfaringsmæssige oplevelse af at være et levende og sammenhængende subjekt i forhold til oplevelse eller 1. personsperspektivet på verden, er forstyrret i den skizofrene bevidsthed.